Kangaroo Island

Navnet er, som man skulle tro, ikke på grund af bestanden af kænguruer, der er faktisk slet ikke så mange kænguruer på øen.
Øen fik navnet af den britiske opdagelsesrejsende Matthew Flinders.
Hans besætning ombord på skibet havde i mange dage ikke fået hverken vådt eller tørt, da de ankom/fandt Kangaroo Island, så den første aften bestod måltidet af en masse kænguruer de havde skudt og dermed besluttede Matthew Flinders at øen skulle hedde Kangaroo Island.

Aboriginal-navnet er Karta (“Island of the Dead”) – Aboriginals forlod/flygtede fra øen på et tidspunkt, hvor vandstanden begyndte at stige drastisk og kom aldrig tilbage.

kangaroo-island-dyreliv

 

Hvis man er til natur, smukke strande og dyr i det fri, så er Kangaroo Island STEDET at tage hen og vi kan godt anbefale at man tager med KI Adventure Tours – det giver lidt ekstra til oplevelsen at få fortalt historier om Aboriginals, dyre- og planteliv, vi fik i alt fald rigtig meget ud af det, også mere end vi ville have fået på egen hånd…. Og vores guide Jen, får TOPKARAKTER, mage til entusiastisk guide og virkelig god fortæller, skal man lede længe efter – øen hedder efter 2 dage med Jen ikke længere Kangaroo Island men Jen’s Island.

Kangaroo Island bliver brugt til at holde liv i truede dyre- og plantearter, hvilket gør øen meget spektakulær.
Her er uspoleret natur, koalaer uden klamydia, sæler både Australske og New Zealandske og MEGET smukke strande.

 

Steder vi besøgte på vores 2 dages udflugt:

Rob’s Shearing and Sheepdogs – her fik vi set hvordan hunde driver fårene, hvordan fårene bliver klippet og lidt historie om fåre-avl, klipning og landbrug.
kangaroo-island-robs-shearing-farm

Emu Ridge Eucalyptus Distillery
– Historie og fortælling om, hvordan man udvinder Eukalyptus-olie, hvordan det bruges og alle dens egenskaber… og selvfølgelig mulighed for at købe en masse af deres produkter.

Seal Bay Conservation Park – Fredet strand til ære for de Australske sæler (Bonus info: de australske sæler er de smukke og søde… vores guide var fra Australien) vi fik en rundtur ned på stranden, hvor sælerne bor, føder deres “pups” og efterlader dem i op til 3 dage for at finde føde, en virkelig god tur og vi fik lov til at komme meget tæt på.
kangaroo-island

Little Sahara sand dunes
– Dyrt, men en rigtig sjov og god oplevelse. Guiden havde selv boards med, både til at stå- og ligge på, men det koster alligevel 19$ pr. board man tager med, man kan også leje boards på stedet.
kangaroo-island-little-sahara

Vivonne Bay – Vores overnatningssted, et pragtfuldt sted med mulighed for at ro kajak, låne cykler eller bare gå ned til en smuk strand (efter sigende, vi nåede aldrig der ned).kangaroo-island-vivonne-bay-lodge
Hanson Bay Wildlife Sanctuary  – Her er der koalaer i massevis og hvis ikke man selv kan få øje på dem, så hjælper stedets hund meget gerne, så snart den sætter sig og stirre op i et træ, så kan man være helt sikker på at der sidder en koala. Vi var så heldige at se en mor med dens “joey” på omkring 12 måneder. Men også rig mulighed for at se kænguruer, fugleliv m.m.
kangaroo island - koala sanctuary.jpg

Flinders Chase National Park – Historie og information om øens vegetation og også her vi så, nok øens ældste træ, et yakka eller grasstree. Vokser ca. 2½ til 3 cm. pr. år. Dette træ menes at være omkring 700 år…..det er alligevel en del!!!
kangaroo island yakka.jpg

Remarkable Rocks
– Smukke stenformationer, skabt af naturens vind og bølger. En smuk udsigt og særpræget med formerne på klipperne.
kangaroo island remarkeble rocks.JPG

Admirals Arch
– Smuk naturskabt bro i klipperne og stedet, hvor de New Zealandske sæler (Altså de fede, grimme og lugtende – ifølge vores australske guide) holder til. Så man får både den smukke natur med klipper og havet der slå ind SAMTIDIG med sæler der ligger med deres “pups” og soler sig på klipperne.
kangaroo-island-admiral-arch

Cape de Couedic – Området hvor også Admirals Arch ligger og hvor man kan se et smukt fyrtårn. Omkring fyrtårnet ligger der 3 fyrmester-boliger, her boede fyrtårnets tre fyrmestre med deres børn, den ene havde 13 børn…. og husene var ikke kæmpe store. Med flere måneders mellemrum kom der forsyninger til dem, med båd og alt skulle slæbes op ad stejle trapper… ikke et job for sarte sjæle.
kangaroo-island-cape-de-couedic
kangaroo island cape de couedic fyrtårn.JPG

2 fantastiske dage, der gik alt for stærkt – vi kunne have brugt en hel uge på at opleve.

Hov….. Fik vi sagt smukke strande???

Kangaroo Island Hanson Bay.JPG
Hanson Bay… Bare én af de mange smukke bugter og strande.

 

 

 

Ikke hvis… men NÅR!!!!

Sådan har mellemste idyl-barn og jeg sagt til hinanden i snart mange år…
– altså ikke HVIS vi skulle til Australien, men NÅR vi skulle til Australien…..

Og nu står vi midt i det, vores livs eventyr… Australien.

For 15 måneder siden sad vi hjemme i Idyl og snakkede og jeg fortalte idyl-børnene om mine store planer…15 måneder siden, det er vildt at tænke på så stærkt tiden er gået og nu er vi her 🙂

Vejen hertil har været en lille smule drøj, der er i 15 måneder blevet spinket og sparet, forberedt og tænkt mange store tanker, men belønningen er så sandelig også derefter…. for det her er stort og meget FANTASTIK.

Tirsdag startede rejsen hjemme fra Idyl. Børnenes far kørte os i lufthavnen for at sige farvel.

Afskeden var lidt hård ikke mindst på grund af alle sommerfuglene der samtidig fløj rundt i maverne på børnene og så flyveturen. Drengene havde aldrig prøvet at flyve før, så jeg tror de havde gjort sig mange tanker om, hvad det mon var for noget.
Jeg havde også gjort mig mange tanker, ikke så meget over flyveturen, men det at være alene om at rejse med 3 børn, skifte fly, færdes i store lufthavne m.m. – tanker og spekulationer blev virkelig gjort skamme.
Drengene opdagede heldigvis, at det der med at flyve er temmelig fedt, takeoff er som at sidde i en racebil, der bliver serveret mad og drikke hele tiden og så er der masser af nye film at vælge imellem.. WHAT’S NOT TO LIKE 🙂

flyveturen.jpg

Mellemlandninger gik som en leg, idyl-børnene er og bliver Verdens Bedste Børn, de hjalp og bidrog på hver deres måde så det hele bare klappede og der var sågar plads til masser af hygge og tosserier…

mellemlandinger

Efter 2 timer fra København til London, 12 timer fra London til Hong Kong og så liiiiiiige 9 timer fra Hong Kong til Adelaide, var vi endelig fremme…. godt brugte, især Oscar der desværre kom afsted med influenza og temmelig høj feber. Men hvor mange har lige oplevet nat 2 gange på et døgn, det har vi nu, med måske lige knap så meget nattesøvn som vi plejer 😉
Efter et godt bad på hotellet (som vi havde booket på forhånd) fandt vi den sidste energi til at komme ud og få lidt og spise og handle ind…. og så var energien fuldstændig brugt op!!!

jetlag

Godnat og sov godt fra Australien