Mini Guide

På denne side finder du gode råd og fif til de byer og steder vi har besøgt.
Har du spørgsmål eller gode rejsetips til at supplere op med, så er du altid velkommen til at skrive til os på idyleventyr@gmail.com – vi svarer så hurtigt vi kan 🙂

Adelaide
Adelaide.jpg

Adelaide er en rigtig hyggelig by, større end vi lige havde regnet med, men efter en dags tid finder man hurtigt rundt. Byen har mange skønne og hyggelige steder og den er til at overskue.

Vores hotel: Break Free Adelaide
Lækkert hotel med små lejligheder, luksus for backpackere og i den dyre ende.
Kun 10-15 min  gang fra midtbyen og offentlig transport.

Fif:
I Adelaide kan man kører gratis med bus i den indre by, vi kørte en hel runde for at få et overblik over byen og finde ud af, hvad vi kunne tænkeos at se.
Gratis bus: 99A/99C & 98A/98C

Et besøg værd:
Tag med byens Tram (sporvogn) ud til Glenelg, som er en lille by og den nærmeste strand. Et rigtigt hyggeligt sted at tage ud og spise, gå på cafe eller bare nyde en tur langs promenaden. Turen med Tram tager ca. en lille halv times tid.
Adelaide Convention Center, med udsigt ud over River Torrens og nyd en gåtur langs floden.
China Town med lækre Food Courts, hvor man kan få alt muligt lækkert asiatisk mad, man skal bare ikke komme efter kl. 19.00 !!! Der er det hele lukket 😦

Melbourne
Melbourne

Melbourne er Australiens næststørste by og hovedstad i delstaten Victoria.
I 1850’erne var Melbourne på grund af guld-feberen blandt verdens største og rigeste byer og byen bærer stadig præg af denne storhedstid med mange smukke og prangende bygninger.
Udover de smukke bygninger, så skulle Melbourne (efter sigende, det nåede vi desværre ikke at opleve med kun 3 dage) også være et meget kulturelt sted med rig mulighed for at opleve live-musik m.m. nok ikke helt uden grund den kaldes Australiens Kultur-Hovedstad.

Vores hotel: Urban Central
En mellemting mellem hotel og hostel.
Vi boede på værelse med eget bad og toilet og havde adgang til det store fælles-køkken som hele tiden er bemandet og bliver holdt pænt og rent.
Prisklassen ligger midt imellem.
På 10. – 15. min. gang, er man inden for den inden by-zone hvor man kvit og frit kan benytte byens Trams (sporvogne) gratis.

Fif:
I Melbourne kan man, som skrevet, komme gratis rundt med Trams, linje 35 er de gamle vogne og kører en tur rundt om hele byen, igen en rigtig god måde at starte sit besøg på, få et overblik over byen og finde ud af, hvad man skal studere nærmere.

Et besøg værd:
En gåtur rund i byen for at se på alle de smukke bygninger.
Queen Victoria Market er også en oplevelse, et kæmpe marked i gamle haller med alt hvad hjertet begærer lige fra billigt “skrammel” :), souvenirs og til mad, øko-marked og de lækreste krydderier.
Gå på opdagelse og find gader med Street Art, smukke på sin helt egen måde.
Tag en pause i Carlton Gardens og nyd synet af Royal Exhibition Building.
– det er bare et lille udpluk af alle de muligheder der er – vi havde 3 dage i byen, men det er slet ikke nok, hvis man er til hyggelig og kulturel storby.

 

Andre gode FIF

Taletidskort:
Hvis du ikke har et abonnement, der giver data i udlandet, så vent med at købe et taletidskort til du ankommer til det land du skal rejse til.
Jeg gjorde den fejl at købe hjemme fra med dansk nummer, men for det første så er der så mange andre måde at komme i kontakt med dem der hjemme på og når man bruger telefon så er det oftest for at booke overnatning m.m. og det er nemmere for disse steder at komme i kontakt med dig.
Data er ligeledes dyrt med et dansk taletidskort, så endnu en god grund til at vente. Vi har stort set ikke brugt andet end data, kun ganske få gange har vi haft brug for at ringe, men de gange har det til gengæld været rart at have muligheden.

Jeg havde som sagt købt taletidskort hjemme fra og igennem Lycamobil, ikke et selskab jeg vil anbefale, selvom det er billigt!!!!!
Jeg har endnu ikke haft held med at komme igennem til dem, valgte at tanke op første gang ved at bruge mit visa-kort, så nu trækker de automatisk hver måned (hvilket jeg ikke har givet samtykke til) og jeg kan ikke kommer igennem til dem, ej heller finde link til hvor eller hvordan jeg afmelder det danske taletidskort 😦

Reklamer