Ikke hvis… men NÅR!!!!

Sådan har mellemste idyl-barn og jeg sagt til hinanden i snart mange år…
– altså ikke HVIS vi skulle til Australien, men NÅR vi skulle til Australien…..

Og nu står vi midt i det, vores livs eventyr… Australien.

For 15 måneder siden sad vi hjemme i Idyl og snakkede og jeg fortalte idyl-børnene om mine store planer…15 måneder siden, det er vildt at tænke på så stærkt tiden er gået og nu er vi her 🙂

Vejen hertil har været en lille smule drøj, der er i 15 måneder blevet spinket og sparet, forberedt og tænkt mange store tanker, men belønningen er så sandelig også derefter…. for det her er stort og meget FANTASTIK.

Tirsdag startede rejsen hjemme fra Idyl. Børnenes far kørte os i lufthavnen for at sige farvel.

Afskeden var lidt hård ikke mindst på grund af alle sommerfuglene der samtidig fløj rundt i maverne på børnene og så flyveturen. Drengene havde aldrig prøvet at flyve før, så jeg tror de havde gjort sig mange tanker om, hvad det mon var for noget.
Jeg havde også gjort mig mange tanker, ikke så meget over flyveturen, men det at være alene om at rejse med 3 børn, skifte fly, færdes i store lufthavne m.m. – tanker og spekulationer blev virkelig gjort skamme.
Drengene opdagede heldigvis, at det der med at flyve er temmelig fedt, takeoff er som at sidde i en racebil, der bliver serveret mad og drikke hele tiden og så er der masser af nye film at vælge imellem.. WHAT’S NOT TO LIKE 🙂

flyveturen.jpg

Mellemlandninger gik som en leg, idyl-børnene er og bliver Verdens Bedste Børn, de hjalp og bidrog på hver deres måde så det hele bare klappede og der var sågar plads til masser af hygge og tosserier…

mellemlandinger

Efter 2 timer fra København til London, 12 timer fra London til Hong Kong og så liiiiiiige 9 timer fra Hong Kong til Adelaide, var vi endelig fremme…. godt brugte, især Oscar der desværre kom afsted med influenza og temmelig høj feber. Men hvor mange har lige oplevet nat 2 gange på et døgn, det har vi nu, med måske lige knap så meget nattesøvn som vi plejer 😉
Efter et godt bad på hotellet (som vi havde booket på forhånd) fandt vi den sidste energi til at komme ud og få lidt og spise og handle ind…. og så var energien fuldstændig brugt op!!!

jetlag

Godnat og sov godt fra Australien

Det første spadestik er taget

Vi er sprunget ud i det, har taget det første skridt. . . .

down-mamery-lane

Muttis “Box of memeries” er fundet frem, en “skattekiste” fuld af gode oplevelser tilbage til 1997/1998… men mine oplevelser!!!
Der var KUN mig jeg skulle tænke på, kun mig til at bestemme og kun mig til at sætte dagsordenen, sådan er det ikke mere.

Denne rejse, vi så småt er ved at tage hul på, er Vores Rejse, børnene skal være en del af rejsen, de skal tage ejerskab, de skal have lov til at glæde sig og ikke mindst, skal de være med til at bestemme og danne rammerne for REJSEN.
Derfor blev de også meget tidligt inddraget i processen. Det er måske nok lige i overkanten at fortælle en dreng på 9 år, at om 14 måneder skal han med Mutti til Australien, kan han overhovedet forholde sig til det??? Men det KAN han og VIL rigtig gerne, det gælder også de 2 større søskende.

En af de ting jeg jo selvfølgelig skulle være 100% sikker på var, om de overhovedet havde lyst og magtede at skulle være væk fra deres far 3 måneder.
Vi har talt meget om det, og jeg ved det er lang tid både for faren, men bestemt også for børnene. Heldigvis er vi nået lidt længere rent teknologisk, ift. at skulle være væk fra et menneske man holder af. Ikke som i 1997, hvor kommunikationen forgik over telefon (i meget kort tid) og ellers i form af brevveksling.
Jeg har lovet både far og børn, at der må VOLDBRUGES Skype, Messenger, Facebook m.m. så Far kan være med på sidelinjen og savnet, begge veje, bliver til at holde ud… For gu’ kommer de da til at savne ham.

Og hvor starter man så lige den der “rejse” ?????
hvor-starter-man-sin-rejse.png

Hvornår skal man tage afsted?
Hvilket rejsebureau skal man vælge?
Hvor langt omkring skal man?
Hvad skal man se?
– og mange, mange flere spørgsmål.

For mit vedkommende, startede “rejsen” med at besøge nogle gode venner, som for 6 år siden, tog nogenlunde samme tur som vi gerne vil på. Dog i autocamper, det kommer ikke til at ske for vores vedkommende, men udelukkende fordi jeg stadig ifm. min periode med sygdom, har nogle begrænsninger. Ingen tvivl om at det kunne have været FEDT at rejse rundt i Autocamper, det giver unægtelig nogle friheder og muligheder for at afvige fra den store “turist-motorvej” som Østkysten jo er, men altså et NoGo for os.
Børnene havde jeg selvfølgelig med og vi fik stillet spørgsmål, fik gode fif og råd, så billeder og blev guidet i hvad vi skulle se, og også hvad vi IKKE behøvede at bruge tid og penge på.
Mere skulle der egentlig ikke til, for at jeg var klar til at tage DET DER SPRING og få lavet en tid hos et rejsebureau.

Et møde kom i stand og vi drog afsted. Vi fik fortalt om vores ønsker til både måden at rejse på, og de steder vi gerne ville se. På mange måde et givende møde, men så alligevel ikke. Jeg syntes det var svært at trænge igennem med, at denne tur er og bliver “ONCE IN A LIFETIME” og at “VI VIL NÅ SÅ LANGT SOM MULIGT FOR PENGENE” – vi fik tilbud om mange færdigstrikkede turer, turer som også koster spidsen af et jetjager. Selvfølgelig skal vi se det der skal ses, og have de oplevelser, som KUN Australien kan give én….
meeeeeeen !!!!!
Præcis som jeg havde forstillet mig, fik jeg et tilbud, hvor jeg i forhold til det budget jeg havde givet rejsebureauet, have noget der lignede 10.000 tilbage til overnatning og kost I 3 MÅNEDER!!!
Jeg gik helt i selvsving og var på grænsen til at opgive, satte mig ved computeren og søgte på div. busruter, overnatningssteder og færdige pakke-turer, og fandt også ud af at det KUNNE gøres billiger.
Modet steg igen, men jeg kunne også godt se jeg blev nødt til enten at kort vores tur af til 2 måneder (og ikke 2-3 måneder som ønsket) eller også skulle budgettet hæve.
Jeg har valgt at satse på det sidste, meningen med denne tur er bl.a. at vi skal have TID, tid til hinanden, tid til fordybelse og ikke mindst tid til at bearbejde alle de oplevelser vi kommer til at få.

Og hvor der er vilje, er der vej!!!!

2. Rejsebureau jeg kom i kontakt med, fattede lige med det samme hvilke ønsker jeg havde til turen, jeg følte jeg blev forstået og at vi talte samme sprog….. Og rejsen blev næsten 50.000 billigere!!!!

Nu er jeg ved at lægge sidste hånd på turen rundt. Skal være sikker på hverken at have for lidt eller for meget tid… denne process er børnene IKKE med ind over, for hold da op!!!! Kræver at tungen bliver holdt lige i munden, at der bliver tænkt langt på nogle punkter. Der skal være plads til spontanitet og afslapning, men helst de rigtige steder, ville så nødig lande i Alice Springs og finde ud af at vi skulle have 14 dage til at gå der…. DAMM DER ER SVÆRT!!!

Men om lidt, bliver der trykket på knappen “GO” og så er hjulene i sving, og vi er ved at nærme os “Point of no Return”